Ærlighed

Den eneste som jeg stoler på i denne klasse er Louise!” Udsagnet falder som en tilfældig, men ganske mindeværdig, bemærkning fra en af mine klassekammerater tilbage i 7. klasse.

Jeg har altid sat en ære i at være en ærlig pige - en man kan stole på. Som det siges med ærlighed kommer man længst. Denne påstand har jeg erfaret mig, for at være rigtig. Men ikke uden omkostninger. I folkeskolen (og selvfølgelig stadig) var jeg ikke en af dem der rendte rundt og spredte rygter og bagtalte andre, hvilket havde konsekvenser… Jeg blev hurtigt sat i en bås som "den kedelige". Folk kan i det hele taget godt lide at sætte hinanden i bås, hvilket jeg prøver at bryde. Hvorfor ikke se på andre mennesker med åbne øjne, folk kan hver især byde ind til fællesskabet på hver sin specielle måde.

Her forleden havde vi en sprogdag oppe på gymnasiet, og der skulle jeg i en gruppe med nogle andre 1.g´ere jeg aldrig har snakket med. Spændende tænkte jeg, nye mennesker = nye venskaber? Fantastisk! Jeg kom så ind i den her gruppe af søde og ikke mindst åbne mennesker. Og det skal lige siges jeg er "sproglig", en anden i gruppen var naturvidenskabelig og den tredje på musiklinjen. Det var en super kombi, folk med vidt forskellige interesser, alle samlet om sprog. Det viste sig at vi tre faktisk klingede utrolig godt sammen trods vores forskellige interesser. Med humor kommer man langt, og det var der! Er det ikke fantastisk! Nye bekendtskaber! Vi er allerede venner på facebook (selvfølgelig).

Tilbage til det jeg sagde med folkeskolen, jeg sætter en ære i at være loyal og ærlig, er der noget værre end uærlige mennesker, du ikke kan fortælle noget til uden at alle "lige pludselig" ved det! Eller folk som starter et falsk rygte?! Ingen respekt fra min side her!

Ærlighed bruges oftere og oftere som en ”undskyldning” for at være direkte uhøflig. Man går jo ikke uopfordret hen til en person og siger ”Hold da kæft en grim trøje, og hvor fanden kan man købe så hæslige sko?!?” Denne sætning bliver åbenbart helt okay, hvis man bare lige siger denne korte sætning bagefter ”Jamen jeg er jo bare ærlig?”. Jamen tak du, det var da pænt af dig?

Ærlighed er ikke kun at finde iblandt mennesker, men også mod dig selv (nu bliver det følsomt!). Noget af det vigtigste for sit eget velvære er at være ærlig overfor sig selv. Jeg tror på at det er godt lige at stoppe op nogle gange og sige til sig selv ”Hey, har jeg det godt hvor jeg er, med de mennesker jeg omgås, bliver jeg behandlet ordentligt, sætter dem jeg er sammen med virkelig pris på den jeg er?” Hvis ikke du kan sige ja til nogle af de her spørgsmål, bør du måske overveje at gå en ny vej. Og den vej har jeg måttet gå, den er hård… virkelig hård på visse tidspunkter. Men jeg var tro mod mig selv og mine værdier. Og jeg er kommet helskindet igennem, og har altid haft ”fat i den lange ende”, hvilket kan mærkes nu her på gymnasiet. Jeg har det fantastisk! Søde venner og veninder (som jeg kan stole på), gode omgivelser, spændende fag (mediefag <3) og ikke mindst nye mennesker der skal mødes, can’t wait!